Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Situationen hos de fleste

Der findes en pæn mængde producenter af storformat printere på markedet. Disse er ofte målrettet specifikke opgaver som f.eks. tekstil print (dyesublimation), merchandise (UVprint), skilte (flatbed UVprint), postere og car-wrapping (Eco Solventprint).
Alle disse printsystemer og leverandører leverer igen forskellige RIP systemer, som i mange tilfælde er bundlede med printerne. Her kan nævnes VersaWorks med Roland, Rasterlinks med Mimaki. Andre printere leveres med mainstream RIP systemer fra Caldera, ONYX , EFI (Fiery), Ergosoft og Wasatch.

 

Forskellige RIP systemer, printere og medier er et mareridt når farven skal passe

Har man blot en printer, men mange medier er det allerede vanskeligt at få samme farver og udtryk på forskellige medier. Har man forskellige printsystemer og RIP's kombineret med forskellige medier bliver det kaos.
Mange vælger at installere profiler til deres medier fra RIP producentens hjemmeside. Her findes ofte en liste over beslægtede medier. Eksempelvis en vinylklæb, som så findes i 3-4 versioner fra forskellige medieleverandører, men ikke nødvendigvis matcher den man har i printeren. Hertil kommer at profilen ikke nødvendigvis er med den opløsning man ønsker eller antal passes. Man vælger så den af de 3-4 stykker som er "mindst grim" men som sjældent passer særlig godt i farven.
 

Den "mindst grimme profil" er fin indtil kunden protesterer

Strategien med at vælge en beslægtet profil (f.eks. en vinylprofil som ikke lige er opmålt til det man har i printeren) går kun indtil kunden protesterer. Derudover er disse profiler ofte formuleret med al for meget farve i printet. Det giver igen problemer med optørring og dermed med oprulning af printet. Helt galt går det, når man støder på en kunde som forlanger at logofarven skal sidde lige i skabet!

Flatbed UV print opmålt profil til højre, beslægtet profil til venstre
 

Opmålte profiler

Strategien med at vælge en beslægtet profil (f.eks. en vinylprofil som ikke lige er opmålt til det man har i printeren) går kun indtil kunden protesterer. Alternativet til beslægtede profiler er at opmåle profilerne på den aktuelle printer med det aktuelle medie. Det er en proces som indbefatter at "skyde mediet ind" og dernæst at profilere det.
At "skyde mediet ind" er lidt som en trykstart, man lineariserer enkeltfarverne (typisk CMYK) i 10% ad gangen således at rasterne passer, dvs. 10% er 10%, 50% er 50% osv. Dernæst kommer den meget vigtige process at begrænse blækmængden, således at der ikke kommer mere på end nødvendigt, for at printe billeder og spots (Pantone farver) med de rette farver. Denne del er kritisk! For meget blæk giver "mudret" billedgengivelse og resulterer ofte i, at man ikke kan køre rool-up pga. for lang tørretid. Profileringen til sidst sikrer at gråbalance og f.eks. hudtoner og logofarver kommer så korrekt ud som muligt.
Det er i den sammenhæng vigtigt at forstå at matte medier giver mindre farverum og dermed ikke helt samme farvematch som semimatte og gloss medier.
 

God RIP strategi

Det er en trend worlwide blandt både større og mindre printfabrikker at vælge blot een RIP til alle printsystemer. Fordelene er mange. Det er lettere at håndtere forskellige printoperatører, når de ikke er låst til et printsystem med én RIP type. Det giver større produktivitet når nesting, etiketproduktion, mediebesparelse, farvetrying af enkelfarver etc. er med samme software hele vejen igennem.
Caldera og ONYX kæmper om at have førstepladsen for hign-end RIP's, begge har excellent farvestyring og profileringsværktøjer. Der dog forskelle hvor f.eks. Caldera udmærker sig når maskinparken består af både printere og cuttere. Her har Caldera en overlegen support af både print- og cut producenters udvalg. Det givet selvsagt produktive fordele. Ulempen er egentlig kun anskaffelsespris da begge producenter tager sig betalt pr. printer og cutter. På den lange bane er der dog ikke tvivl om at det kan betale sig at ensrette RIP strategien. Gevinsten er sparet tid, mindre blækforbrug og ikke mindst eet sted at henvende sig ved f.eks. udfordringer mellem printer og cutter.
Visse RIP producenter har specialiseret til i tekstilprint (dyesublimation) som f.eks. Ergosoft. I disse tilfælde kan det være nødvendigt med at supplere én RIP strategien.

Vejen til succesfuld storformatprint

Ja, den er faktisk stenet! Mange faldgruber er til stede. Man skal vælge rette printsystem til rette produktion (vandbaseret, eco solvent, UV, latex, dyesub), dernæst de rette medier, har medierne den rette tørreevne har de tilstrækkeligt farverum, kan de fåes til en pris man kan leve af? Hertil kommer behovet for opmålte profiler hvilket klart anbefales for at spare tid med diskussion af farver samt for at spare blæk, som igen muliggør rettidig optørring hvis behovet er roll-up. En yderligere vigtig faktor for at opnå succes er at indstille de forskellige medier korrekt på selve printeren. Her skal man altid stille medieforvalgene på printeren til medietype og tykkelse samt på mange printmodeller indstille suget under printhovedet, varmeindstillingerne for før, under og efter printhovedet, samt ved roll-up trækket på mediet (tension). Disse justeringer har afgørende betydning for den endelige kvalitet.


Rune Eklund er indehaver af DCD, CGSnordic og Center for Grafisk Kvalitet,
er akkrediteret til at ISOcertificere grafiske virksomheder og tidligere fagredaktør ved det danske Macworld.
Arbejder mest med farvestyring og grafisk kvalitetsstyring
med alle fra enkeltmands grafiske virksomheder til trykkerier, bureau’er, global detailhandel og brand owners.