Artikler: Adobe skipper Pantone-farverne – hvad skal vi også med dem? Udgivet af: Søren Winsløw i Kommunikation, Nyheder, Teknik 7. februar 2022 Adobe annoncerede i november sidste år, at fra marts i år vil PANTONE Color Libraries ikke længere være en del af Adobe Photoshop, Illustrator, InDesign, Adobe Color og Adobe Capture. Der har verseret rygter om at Adobe og Pantone var blevet rygende uenige om licensaftaler for distribution af Pantone bibliotekerne sammen med Adobe Creative Cloud-softwaren. Ifølge Marcie Foster, direktør for brand management og marketing hos Pantone er der ingen kurrer på tråden mellem de to firmaer. Årsagen til fjernelsen er den forældede implementering af PANTONE-biblioteket i Adobes applikationer, hvilket medfører, at mange nyere farver mangler. Hvad skal vi med Pantone spotfarver i det hele taget? Mange grafikere spørger sig selv, hvad skal vi med spotfarver? Vi printer altid i CMYK og det meste af vores layout og art direction er til digital publicering og dermed sRGB-farverummet. Spotfarver har, uanset om de er fra Pantone, NCS eller f.eks. RAL, dog stadig deres berettigelse. Først og fremmest i emballageindustrien. Her er det et vilkår indenfor bl.a. flexotryk, at det ikke er muligt at gengive logofarverne fra de forskellige brand owners ved at blande CMYK-farver. Ved flexotryk er udfordringen både at det er vanskeligt at styre farver sammensat af flere farver, når trykpressen kører 300 til 600 meter i minuttet. Og yderfarver, såsom postkasserød, orange og refleksblå, ikke kan gengives med et CMYK-farvesæt men kræver at trykfarven bliver mikset til den aktuelle farve og dermed optager et af farveværkerne i trykpressen. Giver det mening at bruge Pantone-farver i anno 2022? Rigtig mange grafikere arbejder i dag næsten udelukkende med webpublicering, måske suppleret at visitkort og messestande, hertil kommer bannere, plakater og bilindpakning.
I denne grafiske virkelighed kan Pantone bibliotekerne stadig give mening. Udfordringen for al arbejde med farver, fra grafiker til kunde over underleverandør (digitalt trykkeri, offset, heatset og avis), er at kommunikere farven sikkert. Hvis al diskussion om en farve i kæden fra grafiker til kunde over underleverandør skal undgås, uden brug en farvevifte, kræver det at alle i kæden er i besiddelse af nøje kalibrerede skærme af en vis kvalitet. Skal det være helt skudsikkert kræver det certificeret prøvetryk og en betragterboks med standardiseret betragtningslys (5000 kelvin for evaluering af prøvetryk).
Alternativet er at man hos alle i kæden er i besiddelse af en frisk Pantone vifte. For de som arbejder med digital produktion (og analog offset) med begrænset farverum (CMYK) er det en rigtig god ide at alle i kæden har en Pantone Color Bridge, således at kunde og grafiker kan vælge farver som ikke ”dør” helt i CMYK-udgaven. Anderledes forholder det sig for dem som kun arbejder med webpublicering. Her kan over 90% af Pantone farverne gengives rimeligt korrekt. Et yderligere godt argument for at arbejde med spotfarver er at det giver underleverandøren (trykkeriet) mulighed for at justere en logofarve uden at ændre i et tilhørende billede. Eksempel: plakat med glade unge mennesker og et Coca Cola logo, den røde er for svag i printet og trykkeriet øger magenta og yellow for at ramme. Resultat de glade unge mennesker bliver lyserøde i ansigtet. Ved anvendelse af en rød spotfarve kan denne justeres separat af trykkeriet via indstillinger i deres RIP (programmet som styrer printerens farvegengivelse) uden at det påvirker de øvrige elementer i jobbet. Er afløseren – Pantone Connect – pengene værd? Pantone Connect er en abonnementstjeneste som fungerer som plug-in til Adobe CC og som app til iOS og Android smartphones. Prisen i Danmark er 395,- dkk årligt. Er prisen rimelig? Det enkle svar er – både og. For de grafikere eller underleverandører (trykkerier) som blot skal slå en farve op er det dyrt, men hvis man bruger alle features i de to apps, som er inkluderet i abonnementet, er det faktisk ganske fornuftigt. Hvis man beslutter sig for at købe (eller teste) Pantone Connect sker det gennem Adobe Creative Cloud App’en under ”Stock & Markedsplads”, her kan den som regel findes under udvalgte plug-ins ellers søger man blot efter den. Pantone Connect kan installeres uden betaling, men forsøger man at tilføje en farve til ”swatches” kommer en dialog op, hvor man skal frem med kreditkortet! I en kommende artikel kigger vi nærmere på, hvordan det virker.
 Artiklen er skrevet af Rune Eklund, indehaver af DCD, CGSnordic og Center for Grafisk Kvalitet (www.grafiskkvalitet.dk)
samt akkrediteret til at ISO certificere grafiske virksomheder.
Han er tidligere fagredaktør ved det danske Macworld og arbejder mest med farvestyring og grafisk kvalitetsstyring med alle
fra enkeltmands grafiske virksomheder til trykkerier, bureauer, global detailhandel og brand owners.
Udgivet af: Lis Lykke i Print& Medier 18. april 2017
Hvilken vej skal trykkerierne gå?
Nedenfor nogle bud.
Men kun en krystalkugle kender løsningen med sikkerhed.
Vi har tidligere bragt et par artikler om trykkerier og
overlevelsesmuligheder. Nu kommer der endnu et indlæg i
denne debat.
Sidste efteråret besluttede Rune Eklund fra DCD/CGS Nordic,
der blandt andet tilbyder strategisk rådgivning samt salg af
prøvetryksløsninger, kvalitets- og farvestyring til digital-
/offsettrykkerier, heat- og coldset-trykkerier samt flexo-
og emballage-industrien, sig for at foretage en simpel
undersøgelse af de danske trykkerier.
Det er en helt uvidenskabelig undersøgelse, men resultatet
er interessant, og det er min overbevisning, at det ikke er helt ved siden af virkeligheden.
For Rune Eklund var undersøgelsens formål at tjekke hvilke trykkerier, der havde den bedste kombination af egenkapital og indtjening.
– Resultatet ville jeg bruge til at kontakte de, som kom bedst ud af undersøgelsen med de produkter, jeg lever af – i denne forbindelse mest kvalitetskontrol og farvestyring, fortæller Rune Eklund.
Ni ud af ti er ikke længere traditionelle trykkerier
Resultatet var – som nævnt ovenfor – ganske interessant. Det viste sig at ni ud af top ti netop ikke var traditionelle trykkerier længere. De var nu grafiske mediehuse med stort set hele pakken af visuelle kommunikationsmidler til deres kunder. Mere præcist viste Rune Eklunds undersøgelse, at de ni tilbyder en bred palet af ydelser fra tryksager (offset), digital arktryk, indoor/outdoor POS produkter, webside produktion, Search Engine Optimisation (SEO) til strategi/marketing og nogle få tilbyder endda også social marketing og “Big Data”-løsninger.
– Den moderne marketingdisciplins godfather, Philip Kotler, (Principles of Marketing, kan købes hos Amazon i 15. oplag), oplister salgsværktøjer som følgende: personligt salg, annoncering, magasin-marketing, radio/tv-reklame, direct mail, shows/events med mere. Og hertil kommer så de nye salgsværktøjer indoor/outdoor POS produkter, webside produktion, Search Engine Optimisation (SEO), social marketing og “Big Data”-analyse, kommenter Rune Eklund.
Vend situationen på hovedet
Pointen er – ifølge Rune Eklund – at hvis man i den grafiske branche vender situationen på hovedet, så står man med en kunde, hvis behov er at få solgt sin vare med det mest optimale marketingmiks af alle værktøjer. Højst sandsynligt vil den optimale løsning for kunden være et miks af alle værktøjerne, og her kan man med rette overveje, om kunden har lyst til at kontakte en eller flere spillere for at få det optimale resultat. Hvis kunden kun henvender sig til et traditionelt offset-trykkeri, er sandsynligheden for at få den optimale rådgivning per brugt krone langt mindre, end hvis kunden henvender sig til et all-in grafisk mediehus.
Tre veje at gå
– Derfor mener jeg, at fremtidens trykkerier har i hvert fald tre oplagte strategiske muligheder: - Slå sig sammen med andre udbydere af det totale marketingmiks (strategibureauer, webside programmører, storformat printere etc.)
- Vælge at blive 100 % underleverandører eventuelt med et eller flere specialer
- Vælge at tage alle værktøjerne i marketingmikset ind under taget og tilbyde kunderne den totale pakke.
Hvilke af dine tre forslag, anser du det for mest sandsynligt, at trykkerierne vælger?
– Jeg tror flertallet vælger 1 og 3. For små og mellemstore trykkerier er løsning 1 mindre ressourcekrævende, både hvad angår økonomi og medarbejder-ressourcer. Og målt i antal vil de fleste nok vælge denne løsning.
Løsning 3 er det oplagte valg for mellemstore til store trykkerier, som har en del af det totale marketingmiks i huset allerede, men som mangler enkelte elementer. Det er typisk trykkerier, som har eksisteret i mange år, og som stadig har en væsentlig portefølje samt har kapitalen til at investere i de nødvendige ressourcer både i form af medarbejdere og teknologi. Skabertrang, tidligere Silkeborg Bogtryk, er et fint eksempel på løsning 3.
Løsning 2 er en fin løsning, hvis man enten har et speciale som trykkeri, eller hvis man fx har et godt produktionsapparat, der er afskrevet, men ønsker sig mere volumen. ATM Arktryk er et eksempel på løsning 2. Løsning 2 matcher så igen trykkerierne, som vælger udelukkende at fortsætte som prepress bureau og printformidlere (delvist løsning 1).
Hvordan oplever du danske trykkeriers og printhuses vilje til at omstille sig?
– De fleste danske trykkerier har helt sikkert viljen og lysten til at omstille sig. Men det kniber lidt med evnen. Her tænker jeg ikke på manglende åndsevner, men snarere mangel på de ressourcer, en omstilling kræver. For at omstille virksomheden til det kunderne kræver, må man som trykkeri beslutte, om man vil levere hele pakken til kunderne eller dele af pakken. Uanset valget, vil det kræve ressourcer personalemæssigt. Skal der ansættes programmører med faglige kompetencer inden for hjemmesideopbygning og SEO, kræver det både økonomi og viden at ansætte de rigtige. Ledelsen i trykkerier, som står over for sådanne valg, har brug for både efteruddannelse og sparring med kompetente rådgivere inden for grafisk branche. Sidst men ikke mindst må trykkeriernes behov for nye medarbejdere med særlige ressourcer også afstemmes med uddannelsesinstitutionerne, så der ikke opstår flaskehalse eller en usund lønudvikling for de få potentielle medarbejdere, som har ressourcerne.
Hvad tror du er den største udfordring i en omstillingsproces for trykkerierne?
– Uden tvivl manglen på en krystalkugle! Den største udfordring er at vælge den rigtige kurs i forhold til markedsudviklingen. Så en solid fornyet business plan må nødvendigvis bygge på en solid vurdering af kundernes behov for og markedets behov for visuel kommunikation tre til fem år frem. Lige i hælene på denne problematik er udfordringen at vælge den rette produktionsteknologi, som ændrer sig med stadigt stigende tempo. Ingen har lyst til at investere i produktionsteknologi til millioner, som er outdated på kortere tid end afskrivningen. Vil fx Landa Nanographic Printing tage over i forhold til konventionel offset inden for nærmeste fremtid?
Med det spørgsmål hængende ubesvaret i luften, slutter jeg samtalen med Rune Eklund. Det ville ikke være så ringe endda, at have evnen som spåkone …
Udgivet af: Søren Winsløw i Artikler 15. august 2017 Fra de bedste universiteter og offentlige institutioner  til de mest velkendte globale og lokale brands (varemærker) er der en overraskende grad af designmanualer. Det er specielt den tekniske vejledning i at definere og beskrive noget så vigtigt som Brand Colors (varemærkefarver), hvor de alle går helt galt i byen, ifølge Michael Abildgaard, der er lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Michael Abildgaard præsenterede sin forskning vedrørende Brand Colors på IARIGAI-konferncen på Ryerson University i Toronto sidste år. Michael Abildgaard fortæller: – I Starbucks designmanual står fx, at deres grønne logofarve er Pantone 3425. Farven er også specificeret med CMYK-værdier, uden dog at oplyse om det er på coated eller uncoated papir eller hvilken trykmetode der er tale om. En ICC-profil ville hjælpe. Deres farve er også defineret med RGB-værdier, igen uden at oplyse om hvorvidt der er tale om sRGB, AdobeRGB, eciRGB eller andet. Endelig er den medfølgende tekst meget forvirrende og helt meningsløs: Først får vi at vide, at der skal trykkes på ubestrøget papir, men at farven skal ligne et tryk på bestrøget. Så, får vi at vide, at ligegyldigt hvilket substrat der trykkes på og i hvilken teknologi, så skal den grønne farve ligne Pantone 3425 på bestrøget papir. Når man tager i betragtning, at de trykker på papkrus og brune poser så giver det sig selv, at den grønne farve aldrig vil komme til at se ud som den gør på hvidt bestrøget papir. " Michael Abildgaard har analyseret flere end 300 forskellige Brand Colors fra 156 forskellige designmanualer, hvoraf 28 er på listen over de 100 bedst Brands i verden (Interbrand 2015), og han har besøgt og interviewet et utal af ansvarlige fra forskellige led i produktionskæden gennem årene, og det er åbenlyst, at der er en alarmerende mangel på kommunikation mellem designansvarlige og tekniske eksperter. - 91 procent af alle designmanualer definerer deres varemærkefarve ved hjælp af Pantone eller Pantone C.
- 90,4 procent definerer i tilgift farven som en CMYK-værdi selvom farven i næsten halvdelen af tilfældene slet ikke kan gengives med CMYK-farver.
Det vil give betydelige afvigelse i farvegengivelsen. Ikke desto mindre findes der ingen bemærkninger, kommentarer eller advarsler om dette problem, ligesom der heller ikke er angivet nogen form for accepterede tolerancer. Kun 1,3 procent af designmanualerne anvender den enhedsuafhængige farvedefinition CIELAB. Det ser ud til at designerne har en tendens til at vælge farver, der ikke kan reproduceres ved hjælp af CMYK, og derfor kan de ikke vises korrekt i magasiner, aviser og ugeblade samt en lang række andre trykte medier. Michael Abildgaard siger: – Jeg håber at danske designbureauer vil tage de tekniske problemstillinger og begrænsninger i betragtning når de designer nye designmanualer, Brand Books, Brand Manuals og Visual Design Guides til deres kunder.
Det er jo meningen, at den designmanual skal kunne fungere som manual for de fagfolk der senere skal reproducere virksomhedernes farver.
Indtil videre har jeg fået en dags undervisning på vores egen Grafisk Design uddannelse og de har også fået en dag om farvestyring. Men to dage på en treårig uddannelse er måske lige i underkanten.
Michael Abildgaard præsenterede sin rapport på IARIGAI-konferencen i Toronto sidste år. Er du interesseret i rapporten kan du rette henvendelse til Michael Abildgaard via denne e-mail: map@dmjx.dk Starbucks er kun en blandt mange, der har mangelfuld og til tider forvirrende information om deres Brand Colors i deres designmanual.  |
